Bruce Davison

Amerikanske Davison har opnået en del anseelse for sit arbejde på teatret såvel som på film, hvor han er kendt for ofte at portrættere følsomme og skæve figurer.

Davison debuterede på film i ungdomsdramaet "Sidste Sommer" (1969) og kunne et par år senere ses i Robert Aldrichs western "Ulzanas sidste kamp" (1972). Op gennem halvfjerdserne og firserne optrådte han primært i en række tv-film, mens han i halvfemserne markerede sig med AIDS-dramaet "Elsket og savnet" (1990), som han fik en Oscar-nominering for.

Efterfølgede har han gjort sig gældende i film som "Short Cuts" (1993), showbiz-dramaet "Grace of my Heart" (1996) og to Bryan Singer-film, hvoraf "X-Men" (2000) gjorde mest væsen af sig. På tv var han familiefar i "Harry og familien Henderson" og har optrådt i tre afsnit af den populære sitcom "Seinfeld" i rollen som Wyck Fayer.


Født
28/06-1946 Philadelphia, Pennsylvania, USA
< 1 >