John Woo

Den største af alle Hong Kongs actioninstruktører er John Woo, født Yusen Wu i det sydlige Kina. Hans status blandt kritikere og fans bygger primært på en lille håndfund originale og personlige actionfilm fra midten af 1980erne til begyndelsen af 1990’erne. Woo har siden begyndelsen af 1990’erne haft en noget ujævn karriere i USA.

Woos klassike Hong Kong-film er kendetegnet ved lange komplicerede, dynamiske og omhyggeligt koreograferede aktionsekvenser, en ekspressiv æstetik, mættede farver og en stilfuld brug af slowmotion-effekter. Til trods for at der er tale om actionfilm udmærker de sig ved at være romantiske, sentimentale og melodramatiske.

Mens Woos film i høj grad er præget af moral, findes hans kompromisløse og tragiske helte på begge sider af loven. Heltene er generøse, præget af en stærk retfærdighedssans og følelse af loyalitet, og de ofrer uden tøven sig selv for et venskabs skyld.

Store følelser og stærke værdier er på spil, når Woos helte møder en barsk og ond verden. Ubrydelige venskaber mellem mænd spiller en central rolle og filmene kendetegnes ofte ved en stærk homoerotisk undertone.

Efter at have forladt skolen som 16-årig fik den unge Woo job på en avis og begyndte at eksperimentere med at lave kortfilm. Han fik en tjans som instruktørassistent på det legendariske Shaw Brothers-studie i slutningen af 1960’erne. Efter debutten ’The Young Dragons’ (1973) stod han i de følgende ti år bag en stribe komedier og kungfu-film.

Producenten og instruktøren Tsui Hark gjorde det muligt for Woo at realisere et projekt, som han længe havde syslet med. ’A Better Tomorrow’ (1986), der introducerede den såkaldte heroic bloodshed-genre. Filmen blev et gigantisk hit og var med til at grundlægge den moderne actionfilm i Hong Kong. I centrum af denne første af Woos mange intense historier om loyalitet og heltemod finder man matine-idolet Chow Yun Fat, der blev instruktørens foretrukne skuespiller.

I de følgende år instruerede og producerede Woo en række film baseret på egne manuskripter. Efter en noget skuffende fortsættelse til gennembruddet, ’A Better Tomorrow 2’ (1987), lavede Woo ’The Killer’ (1989), der var med til at åbne vestens øjne for den originale instruktør. Herefter fulgte Vietnam-filmen ’Bullet in the Head’ (1990), den muntre svindler-komedie ’Once a Thief’ og ’Hard-Boiled’ (1992), der endegyldigt slog Woos talent fast.

’Hard Target’ (1993) med Jean Claude Van-Damme i hovedrollen blev instruktørens amerikanske debut. Efter stærk kritik fra et testpublikum blev Woos vildeste stilistiske udskejelser klippet ud, og filmen blev efterfølgende en hæderlig succes. Med Christian Slater og John Travolta i hovedrollerne i ’Broken Arrow’ (1996) lavede Woo en mere afdæmpet, konventionel actionfilm, der for alvor fik publikum i biografen.

I den komplekse ’Face/off’ (1997) skruede Woo for alvor op for de visuelle krumspring og de ekstravagante stilistiske virkemidler. Her rendyrker Woo tvillinge-motivet, der ses i mange varianter i hans tidligere film. ’Face/off’ er ikke bare den kunstnerisk bedste af Woos amerikanske film, men blev også en af sommerens store blockbusters.

Tom Cruise hyrede Woo til lave ”Mission: Impossible 2” (2000). Til trods for at der er tale om et bestillingsarbejde og en fortsættelse formår Woo tydeligt at sætte sit visuelle fingeraftryk på filmen. Med et budget på 125 milliner var det Woos dyreste film nogensinde. Den blev et kæmpe publikumshit, men anmelderne beskyldte den for kold perfektionisme og ren opvisning. Den astronomisk dyre krigsfilmen, ’Windtalkers’ (2002) med Nicolas Cage i hovedrollen, var længe undervejs og da den endelig fandt vej til biograferne, vendte kritikerne tommelfingrene nedad og publikum holdt sig på lang afstand.

De amerikanske film har stadigvæk imponerende actionsekvenser, men mangler den poesi og patos han tilførte sine Hong Kong-film. En stor del af forklaringen skal nok findes i det faktum, at Woo i USA ikke længere arbejder ud fra egne manuskripter.

Woo har flere cameooptrædener i sine film. En af Woo’s absolutte yndlingsfilm er den franske musical ’Paraplyerne i Cherbourg’ (1967).

Inspiration har Woo fået fra Jean-Pierre Melville og amerikanske forbilleder som Sam Peckinpah, Sergio Leone, Francis Ford Copola og Martin Scorsese.