Kate Beckinsale

Kate Beckinsale
Britiske Kate Beckinsale debuterede, før hun var fyldt 20 i tv-filmen 'One Against the Wind' (1991). Snart efter debuterede hun på det store lærred i Branaghs 'Stor ståhej for ingenting' (1993), hvor hun med sit kønne, glatte ansigt lignede Englands svar på Jennifer Connelly.

I 1994 besøgte hun vore breddegrader for at medvirke i Gabriel Axels katastrofale Hamlet-film 'Prinsen af Jylland'.

Siden er det blevet til roller i blandt andet svindlerkomedien 'Shooting Fish' (1997), 'The Last Days of Disco' (1998) samt 'Pearl Harbor' (2001). Måske nogen også kender hende fra tv-miniserien 'Emma' (1997), hvor hun havde hovedrollen.

Beckinsale har studeret på Oxford University og vandt som teenager en landsdækkende forfatterkonkurrence to gange. Begge hendes forældre er skuespillere i engelske tv-sammenhænge.
Født
26/07-1973 England, Storbritannien
< 1 >