Faye Dunaway

Selv hvis hun ikke havde rørt en finger, siden hun hærgede de amerikanske sydstater sammen med Warren Beatty i 'Bonnie og Clyde' (1967), ville Dorothy Faye Dunaway for altid blive husket for dén film. Efterfølgende gav hun dog også særdeles seværdige præstationer i 'Chinatown' (1974) og 'Network' (1976), mens hendes senere karriere har været noget ujævn.

Blandt hendes biroller i 1990’erne var en optræden som psykiater i 'Thomas Crown Affæren' (1999), en genindspilning af 1968-hittet 'Thomas Crown & Co.' fra dengang, hun var Hollywoods glamourpige nummer et.

Dunaways mange ansigtsløftninger har gjort hende en smule uhyggelig at se på i nyere tid, og hun led et ydmygende nederlag, da hun i 1996 blev kasseret som stjerne i Broadway-musicalen 'Sunset Boulevard'.

Hun har været gift med musikeren Peter Wolf og skuespilleren Terry O’Neill.
Født
14/01-1941 Bascom, Florida, USA
< 1 >