Tim Roth

Tim Roth
Engelske Tim Roth er nærmest en slags lillebror-udgave af Gary Oldman og fik for alvor gang i karrieren, da han i begyndelsen af halvfemserne tog til USA, hvor han fik rollen som Hr. Appelsin i Tarantinos 'Håndlangerne' (1992). Andre sjove navne fra Roths cv er Gyldenstjerne i 'Rosenkrans og Gyldenstjerne er døde' (1990), Græskar i 'Pulp Fiction' (1994) og "1900" i den skamløst romantiske fabel Legenden om pianisten på havet' (1998).

Roth har især specialiseret sig i at spille karismatiske småforbrydere. Han gør sig mest i uafhængige film, men dukker fra tid til anden op i store mainstreamhits og havde for eksempel en saftig skurkerolle i 'Rob Roy' (1995). Til genindspilningen af 'Abernes planet' (2001) overtog han Roddy McDowalls rolle, Cornelius.

Roth debuterede i 1999 som instruktør med det barske incestdrama 'I familiens hjerte', dedikeret til hans far(!). Hans mor er landskabsmaler, og Roth ville egentlig selv have været skulptør.
Født
14/05-1961 London, England
< 1 >