Donald Sutherland
Den alsidige canadier Donald Sutherland har medvirket i et utal af stærkt svingende film siden debuten i horrorfilmen "Castle of the Living Dead" (1964). Han slog igennem som Hawkeye i Altmans "M.A.S.H." (1970) og nåede andre karrieretinder i thrilleren "Klute" (1971), den møguhyggelige "Rødt Chok" (1973) og "En helt almindelig familie", Redfords gribende instruktørdebut fra 1980.
I 1990’erne har den grånende herre med det aflange, skæggede ansigt ikke været så kræsen med hensyn til filmroller. Mest underholdende var han som uforbederlig skørtejæger i Clint’ens gammelmands-scifi ”Space Cowboys” (2000).
Som 14-årig blev han pladevender på en canadisk radiostation, og i 1970’erne var han aktiv i protesten mod Vietnam-krigen, hvilket gav ham stor respekt blandt yngre fans. Han er far til Kiefer Sutherland og optræder i videoen til Kate Bushs "Cloudbusting".

- Født
- 17/07-1934 Saint John, New Brunswick, USA