Jesse Bradford

Mørkhårede Jesse Bradford (født Watrouse) er bedst kendt for sin forbløffende præstation som Aaron Kurlander i Steven Soderberghs familiefilm 'King of the Hill' (1993). Den talentfulde unge skuespiller kan også opleves i thrilleren "Hackers" (1995), det naturskønne overlevelsesdrama 'Fanget i ødemarken' (1995) samt i periferien af Baz Luhrmanns knaldperle 'William Shakespeares Romeo + Julie' (1996).

I den festlige cheerleader-film 'Bring It On' (2000) stod Bradford atter i centrum som Kirsten Dunsts love interest. Her spillede han også guitar, hvilket er en af hans yndlingshobbies.

Bradford var pr. januar 2001 indskrevet på Columbia University. Hans mor, som også er skuespiller, skaffede ham som spæd et job i en reklamefilm for vatpinde.
Født
28/05-1979 Connecticut, USA
< 1 >