Lucy Liu

Lucy Alexis Liu debuterede som tjener i ungdomsserien 'Beverly Hills 90210' (1990-2000), men slog igennem på tv i rollen som Ling Woo i den amerikanske advokat-komedieserie 'Ally'.

Efter mindre roller i film som 'Payback' (1999), hvor Liu ikke for første gang spillede luder, er hun rykket i front som prinsessen i 'Shanghai Noon' (2000) og den kølige tredjedel af 'Charlie's Angels' (2000). Hun havde en mindre rolle i Oscar-slugeren 'Chicago', før hun stillede op i fortsættelsen 'Charlie's Angels - uden hæmninger'.

Liu er barn af kinesiske immigranter og vokset op i New York. Hun har en grad i asiatisk sprog og kultur fra University of Michigan. I sin fritid kaster hun sig over så diverse ting som martial arts, skiløb, ridning og harmonikaspil!
Født
02/12-1967 Queens, New York, USA
< 1 >