Per Pallesen

Per Pallesen er uddannet ved Aalborg Teater (1966) og hovedsagelig kendt som revyskuespiller og old school-komiker, selvom han bestemt ikke altid er lige sjov. Han har lagt stemme til en række danskproducerede animationsfilm, blandt andet "Samson og Sally" (1984) og "Fuglekrigen i Kanøfleskoven" (1990).

Hans faste makker i mange år var Søren Pilmark, med hvem han lavede en række feterede flygelshows samt det mislykkede lystspil "Camping" (1989), der gør for folkekomedien, hvad spraglet joggingtøj gør for herremoden. Pallesens hidtil eneste forsøg som filminstruktør, ”Hjælp – min datter vil giftes” (1993), var også en fad omgang.

I DR's elskede dramaserie "Matador" (1978-1982) havde han rollen som tjener Boldt.
Født
30/04-1942 Danmark
< 1 >