Mika Kaurismäki

Mika Kaurismäki og hans yngre bror Aki har siden begyndelsen af firserne stået for en femtedel af den finske filmproduktion. Deres store produktivitet har resulteret i en lang række korte, excentriske lavbudgetfilm, der ofte vender vrangen ud på velkendte filmgenrer og, med et blik for det absurde, skildrer outsiderfigurer.

Brødrene har sammen dannet produktions- og distributionsselskabet Villealfa. Aki har opnået den største succes af de to, men Mika har da også gjort lidt væsen af sig med filmene "Cha Cha Cha" (1989) og den engelsksprogede ”L. A. Without a Map” (1998).

"Zombie and the Ghost Train" fra 1991 illustrerer meget godt den søvndyssende minimalisme, som Kaurismäkierne har gjort til deres speciale: Her er alle farver nuancer af grå, og den metertykke tungsindighed lyses kun op i korte glimt af tør, underspillet humor.
Født
21/09-1955 Orimattila, Finland
< 1 >