Jon Amiel

Jon Amiels karriere er den nærmest arketypiske historie om en talentfuld europæisk instruktør, der inviteres til Hollywood og efter et par hæderlige forsøg slår sig til tåls med at lave gedigen, men på ingen måde opsigtsvækkende underholdning.

Efter doku-dramaet 'The Silent Twins' (1985), fik Amiel sit store gennembrud som instruktør af Dennis Potters originale tv-serie i seks afsnit om den hallucinerende sygdomsramte krimiforfatter Philip E. Marlow. BBC-serien 'The Singing Detective' (1986) betragtes af mange som en de mest vellykkede serier nogensinde.

Den meget roste komedie 'Queen of Hearts' (1989) skildrer en fejde mellem to italienske immigrantfamilier i nutidens London. Det blev Amiels foreløbigt sidste film i hjemlandet.

Med den romantiske komedie 'Tune in Tomorrow' (1990) henlagt til 1950’ernes New Orleans fik han sin amerikanske debut. Trods sin nostalgisk feel-good-atmosfære med Peter Falk i en underholdholdende og excentrisk, om end overspillet, rolle som armensk radiovært og Barbara Hershey som en moden femme fatale, er filmen mere sympatisk en egentlig god.

Borgerkrigsdramaet 'Sommersby' (1993) med Richard Gere og Jodie Foster i de centrale roller blev en pæn kommerciel succes. Herefter fulgte thrilleren 'Copycat' (1995) med Sigourney Weaver som psykologen Helen Hudson, der er lever tilbagetrukket efter at have været i nærkontakt med seriemorderen Harry Connick Jr.

Bill Murray-komedien 'The Man Who Knew Too Little' (1997) gav ikke billetsælgerne stress. Kup-filmen Lokkeduen (1999) med Sean Connery og Catherine Zeta-Jones havde noget større kommerciel appel, men fik til gengæld smæk af anmlederne.

Amiel har studeret litteratur ved Cambrigde og ledet Oxford and Cambridge Shakespeare Company. Han har envidere fungeret som instruktør ved The Royal Shakespeare Company.