Per Kirkeby

Per Kirkeby skrev sig ind i filmhistorien med sine kapitelbilleder til von Triers melodrama ”Breaking the Waves” (1996). Tidligere har han dog selv forsøgt sig som instruktør med kortfilmen "Tre piger og en gris" (1972) og spillefilmen "Normannerne" (1976), der har Lisbet Dahl i hovedrollen og bygger på Saxos krønike. Sidstnævnte blev til i samarbejde med den afdøde maler Paul Gernes og blev af Peter Scheperlern i Kosmorama beskrevet som "dansk films mest oppustede og ynkværdigt dilettantiske værk overhovedet."

Kirkeby er først og fremmest en af Danmarks internationalt mest anerkendte malere. Han har vundet utallige priser og er repræsenteret på museer i både Europa og USA. Kunstneren stod foran kameraet i Jesper Jargils dokumentarfilm ”Per Kirkeby Vinterbillede” (1996), der skildrede tilblivelsen af et enkelt maleri. ”Slottet i Italien” (2000) var halvanden times samtale mellem ham og Ib Michael.
Født
København, Sjælland, Danmark
< 1 >