Joan Chen

Joan Chen fik sin debut som skuespiller i en alder af 14 år. Efter at have opnået stor succes i sit hjemland som Asiens svar på Liz Taylor tog hun i 1984 til Hollywood og havde sin første rolle i Wayne Wangs "Dim Sum: A Little Bit of Heart". Hun slog igennem tre år senere som kejserinden Wan Jung i Bertoluccis "Den Sidste Kejser" (1987) og huskes desuden som Josie Packard i kult-serien "Twin Peaks" (1990-91).

Som instruktør debuterede hun med det politiske ungdomsdrama "Xiu Xiu – pigen der blev glemt" (1998), der foregår under den kinesiske kulturrevolution. Hendes første amerikanske instruktørgerning, tåreperseren ”Autumn in New York” (2000), fandt ikke nåde hos kritikerne.
Født
26/04-1961 Shanghai, Kina
< 1 >