Jesper W. Nielsen

Jesper Westerlin Nielsen er uddannet som klipper ved Den Danske Filmskole med afgang i 1989. Med novellefilmene 'Retfærdighedens rytter' (1989) og 'Hjerter i slør' (1992) etablerede han sig som en markant og personlig instruktør af film for børn og unge.

'Den Sidste Viking' er titlen på hans spillefilmsdebut fra 1997. Herefter fulgte den kritikeroste 'Forbudt for børn' (1998).

Nielsens første film for et voksent publikum blev hverdagskomedien 'Okay' (2002) med manuskript af Kim Fupz Aakeson. Den blev et bragende publikumshit og gav samtidig Paprika Steen hendes første filmhovedrolle, der siden indbragte hende både en Robert og en Bodil for bedste kvindelige hovedrolle.

Dramaet Manden bag døren fulgte året efter. Her ses Nicolaj Coster-Waldau som dørmanden Svend, der er hårdt plaget af jalousi.

Som klipper har han blandt andet haft fingrene i 'Sort Høst' (1993), 'Min fynske barndom' (1994) og 'De største helte' (1996).
Født
15/08-1962
< 1 >