David Lynch

Mørkets fyrste, zaren af det bizarre, James Stewart fra Mars. Kært barn har mange navne, og David Keith Lynch er ingen undtagelse. Siden debuten med den unikke, surrealistiske mareridtsvision "Eraserhead" (1976) har han markeret sig som en af Amerikas mest personlige og idiosynkratiske instruktørtalenter. Som medskaber af "Twin Peaks" (1989-91), der lagde nye normer for fortælleteknik i tv-serier, blev Lynch tilmed et kendt navn hos det brede publikum.

Filmatiseringen af "Dune – Ørkenplaneten" (1984) var en kikser, men Lynch kom stærkt igen med en af firsernes største mesterværker, "Blue Velvet" (1986) om hemmelighederne bag lillebyens facade. Det forcerede og hysteriske fik lige lovlig meget råderum i "Vilde hjerter" (1990), der vandt førsteprisen i Cannes, og biografudgaven af "Twin Peaks – Laura Palmer’s sidste dage" (1992) truede ligeledes med at kæntre under vægten af demonstrativt sære indfald.

Derfor var det glædeligt, at Lynch i 1999 begik en lun, underspillet solskinshistorie om en gammel mand og hans havetraktor. "The Straight Story" lå umiddelbart langt fra Lynchs ellers så besynderlige, kuldslåede univers og de voldsomt fortættede sansebombardementer fra for eksempel "Lost Highway" (1997). Men faktisk rummede "Elefantmanden" (1980) noget af den samme blidhed og ro som "The Straight Story".

Lynch har optrådt foran kameraet i "Twin Peaks"-serien samt i Tina Rathbornes klæge "Zelly and Me" (1988), hvor han tryller med bestik for en måbende Isabella Rossellini (hans daværende kæreste). Han har udgivet tegneserier, udstillet malerier, lavet reklamefilm og produceret plader med sangerinden Julee Cruise. Datteren Jennifer Chambers Lynch instruerede selv en film i 1993, "Boxing Helena".