Richard Farnsworth

Richard Farnsworth var stuntman i over 40 år, før han sadlede om til skuespilfaget. Man har måske set ham i Alan J. Pakulas "Hvor vinden raser" (1978), baseballfilmen "Den bedste" (1984) eller genindspilningen af "The Getaway" (1994).

Blandt hans få hovedroller var den stilfærdige western ”En snu ræv” (1982) og hans sidste film, ”The Straight Story” (1999), hvor han med uendeligt små og diskrete virkemidler gav titelrollen vægt, varme og fylde, så man ikke nænnede at tage øjnene fra ham. Et år efter premieren skød den kræftramte Farnsworth sig selv. Han blev 80 år gammel.
Født
01/09-1920 Californien, USA
Død
06/10-2000 Los Angeles, Californien, USA
< 1 >