Anthony Minghella

Anthony Minghellas karriere fik for alvor vinger med ørkenromancen ”Den engelske patient” (1996). Minghellas begavede bearbejdelse af Michael Ondaatjes komplekse roman fremkaldte en kæmpe Oscar-orkan: Den fik 12 nominationer og vandt i 9 kategorier. Forinden havde han instrueret filmene "Mr Wonderful" (1993) med Matt Dillon og "Truly Madly, Deeply" (1991), der viste Alan Rickman fra dennes bløde, romantiske side. Minghella vandt yderligere respekt med den Hitchcock-agtige luksuskrimi ”The Talented Mr. Ripley” (1999)

Enhver, der sætter pris på is, må i øvrigt misunde instruktøren. Da han var barn, grundlagde hans forældre isfirmaet Minghella, der laver "premium quality icecream for the connoisseur".

Minghella har en fortid som manuskript-redaktør på soap-serien ”Eastenders” og forfatter på den Jim Henson-producerede ”Eventyrtimen” fra 1987.
Født
06/01-1954 Ryde, Isle of Wight, Storbritannien
< 1 >