Bryan Singer

Bryan Singer voksede op i New Jersey som barn af jødiske forældre. Med independent-filmen 'Fordærveren' (1993) snuppede han en Grand Jury Prize ved Sundance-festivalen i 1993.

På sin anden film arbejdede Singer igen sammen med barndomsvennen og manuskriptforfatteren Christopher McQuarrie, og resultatet blev den labyrintiske or originale thriller 'The Usual Suspects' (1995), en af halvfemsernes allerbedste film. Den blev efterfulgt af den lidt skuffende Stephen King-filmatisering 'Den gode elev' (1998).

Singer havde aldrig læst et eneste nummer af 'X-Men'-tegneserien, da han sagde ja til at lave filmatiseringen, men det gjorde bestemt ikke resultatet ringere. 'X-Men' (2000) blev fortjent en af sommerens store blockbuster-succeser. Singer står også bag forstættelsen 'X-Men 2' tre år senere.

Singer har gået i skole med Ethan Hawke, der har en rolle i hans kortfilm 'Lion's Den'. Han har sit eget produktionsselskab, der bærer navnet Bad Hat Harry Productions.
Født
New Jersey, USA
< 1 >