Todd Haynes
Amerikanske Todd Haynes har gennem 1990’erne etableret sig som sit lands mest anerkendte og kontroversielle instruktører indenfor new queer cinema. Selvom han aldrig har lagt skjul på sin homoseksualitet, så betragter han sig ikke primært som instruktør af homoseksuelle film.
Kortfilmen 'Super Star: The Karen Carpenter Story' (1987) gjorde med et Haynes til et omdiskuteret navn inden for indie-film. Det er et satirisk docudrama, hvor Haynes bruger Barbie-dukker til at fortælle historien om sangerinden fra The Carpenters, der døde af anoreksi. Filmen havde stor succes på adskillige festivaler, men afstedkom samtidig et alvorligt sagsanlæg fra Richard Carpenter, hvilket betyder at den siden kun ikke har været offentlig tilgængelig.
Haynes debuterede med den eksperimenterende 'Poison' (1991) bestående af tre fortællinger, der på forskellig vis indirekte forholder sig til AIDS. Filmen blev genstand for heftig debat og barsk kritik af højreorienterede kredse i det amerikanske samfund, heriblandt The American Family Association. Filmen modtog juryens hovedpris ved Sundance-festivalen og var med til at slå instruktørens navn fast som en lovende navn.
Fire år senere havde Julianne Moore hovedrollen i dramaet 'Safe' (1995) om en kvinde, der lider af en mystisk virus og forlader sit forstadsmiljø og søger tilflugt i et New Age-samfund.
I 'Velvet Goldmine' (1998) tager Haynes 1970’erne britiske glamrock-scene under kærlig behandling og fortæller i en række flahsbacks den gådefulde historie om sangeren og stjernen Brian Slade, der har en række ikke helt tilfældige ligheder med en vis David Bowie. Til trods for imponerede brug af musik og visuel opfindsom af den dekadente læbestift-rock, så var mange kritikere forbeholdne over for filmen som helhed.
Med melodramaet 'Far From Heaven' (2002) fik Haynes et afgørende gennembrud. Men filmen er mere mainstream end instruktørens tidligere film, så giver han på ingen måde afkald på sin personlige engagement og stil. Handlingen udspiller sig i et amerikansk forstadsmiljø i 1950’erne, hvor der hersker ganske bestemte regler hvordan man opfører sig, ikke mindst i seksuel henseende. Den ambitiøse film er usædvanlig avanceret i sit visuelle udtryk, der primært har Douglas Sirk som forbillede. Filmen blev af mange amerikanske kritikere fremhævet som et af årets bedste.
Haynes har en bachelorgrad i kunst og semiotik fra Brown University. Efter at have afsluttet sine studier tog Haynes til New York, hvor han sammen med to ligesindede grundlagde non-profit produktionsselskabet Apparatus Productions, der siden har været med til at lave en række kortfilm.
I 1993 lavede han tv-kortfilmen 'Dottie Gets Spanked'.
Kortfilmen 'Super Star: The Karen Carpenter Story' (1987) gjorde med et Haynes til et omdiskuteret navn inden for indie-film. Det er et satirisk docudrama, hvor Haynes bruger Barbie-dukker til at fortælle historien om sangerinden fra The Carpenters, der døde af anoreksi. Filmen havde stor succes på adskillige festivaler, men afstedkom samtidig et alvorligt sagsanlæg fra Richard Carpenter, hvilket betyder at den siden kun ikke har været offentlig tilgængelig.
Haynes debuterede med den eksperimenterende 'Poison' (1991) bestående af tre fortællinger, der på forskellig vis indirekte forholder sig til AIDS. Filmen blev genstand for heftig debat og barsk kritik af højreorienterede kredse i det amerikanske samfund, heriblandt The American Family Association. Filmen modtog juryens hovedpris ved Sundance-festivalen og var med til at slå instruktørens navn fast som en lovende navn.
Fire år senere havde Julianne Moore hovedrollen i dramaet 'Safe' (1995) om en kvinde, der lider af en mystisk virus og forlader sit forstadsmiljø og søger tilflugt i et New Age-samfund.
I 'Velvet Goldmine' (1998) tager Haynes 1970’erne britiske glamrock-scene under kærlig behandling og fortæller i en række flahsbacks den gådefulde historie om sangeren og stjernen Brian Slade, der har en række ikke helt tilfældige ligheder med en vis David Bowie. Til trods for imponerede brug af musik og visuel opfindsom af den dekadente læbestift-rock, så var mange kritikere forbeholdne over for filmen som helhed.
Med melodramaet 'Far From Heaven' (2002) fik Haynes et afgørende gennembrud. Men filmen er mere mainstream end instruktørens tidligere film, så giver han på ingen måde afkald på sin personlige engagement og stil. Handlingen udspiller sig i et amerikansk forstadsmiljø i 1950’erne, hvor der hersker ganske bestemte regler hvordan man opfører sig, ikke mindst i seksuel henseende. Den ambitiøse film er usædvanlig avanceret i sit visuelle udtryk, der primært har Douglas Sirk som forbillede. Filmen blev af mange amerikanske kritikere fremhævet som et af årets bedste.
Haynes har en bachelorgrad i kunst og semiotik fra Brown University. Efter at have afsluttet sine studier tog Haynes til New York, hvor han sammen med to ligesindede grundlagde non-profit produktionsselskabet Apparatus Productions, der siden har været med til at lave en række kortfilm.
I 1993 lavede han tv-kortfilmen 'Dottie Gets Spanked'.
- Født
- 02/01-1961 Los Angeles, Californien, USA