Matthew McConaughey

Matthew McConaughey
Trods sit umiskendelige talent og ikke ligefrem uheldige udseende har den blonde Matthew David McConaughey ikke formået for alvor at få fodfæste i Hollywoods superliga. Mens han ofte har glimret i en række middelmåde film, så er det som om han stadig venter på den helt rigtige film.

Han debuterede i 70'er-ungdomsfilmen 'Sidste vilde nat med kliken' (1993) og fik sit gennembrud som idealistisk sagfører i det sveddryppende retssalsdrama 'A Time To Kill' (1996), en rolle han vandt for næsen af Brad Pitt, Woody Harrelson og Val Kilmer. To år tidligere havde han haft en hovedrolle overfor Renée Zellweger i The Return of 'The Texas Chain Saw Massacre' (1994).

Siden fulgte roller i store men ikke imponerende film som Spielbergs slavedrama 'Amistad' (1997) og scifi-dramaet ’Contact’ (1997). Mediesatiren 'EDtv' (1999) havde også begrænset succes publikum om end McConauhey fik ros for sit portræt af hovedpersonen, den jævne Ed Pekurnay, der bliver berømt, da indvilliger i at lade sig filme til tv døgnet rundt.

Som instruktør har McConaughey slået sig løs med kortfilmene 'Chicano Chariots' (1992) og 'The Rebel' (1998).

McConaughey har studeret film ved University of Texas i Austin. via producenten Don Phillips kom han i kontakt med Richard Linklater og kom med i dennes debutfilm ’Dazed and Confused’ (1993). Fem år senere var han en del af forbryderfamilien i samme instruktørs ’The Newton Boys’

McConaughey blev udnævnt som 'Den Flotteste Fyr' i sine high school-dage. Senere hjalp han en gammel klassekammerat med at få finansieret dokumentarfilmen 'Hands on a Hardbody' om en lokal konkurrence, hvor vinderen er den, som kan holde hånden på en kørende ladvogn i længst tid!
Født
04/11-1969 Uvalde, Texas, USA
< 1 >