John Frankenheimer

John Frankenheimer startede sin karriere i fjernsynets guldalder. Han instruerede et hav af tv-spil i halvtredserne, før han skabte sig et filmnavn med veldrejede dramaer og thrillers. Blandt disse bør nævnes 'Manden fra Alcatraz' (1962) om en livstidsfange, der bliver ornitolog; den kontroversielle paranoiathriller 'Kandidaten fra Manchuriet' (1962) samt krigsdramaet 'Syv dage i maj' (1964).

Siden slutningen af tresserne har Frankenheimer været relativt produktiv, men uden for alvor at gøre sig gældende. I stedet brugte han tiden på en række ambitiøse tv-dramaer, inden han med spionthrilleren 'Ronin' (1998) fik et mindre comeback.

Frankenheimer ville egentlig have været tennisspiller eller skuespiller.
Født
19/02-1930 New York, New York, USA
Død
06/07-2002 Los Angeles, USA
< 1 >