Jonas Elmer

Det skulle egentlig blot have været en novellefilm. Men undervejs endte 'Let's Get Lost' (1997) som en spillefilm i s/h. Den poetiske Nørreborkomedie blev lidt af et kulthit og havde gode præstationer af dengang ukendte anvne som Sidse Babett Knudsen, Nicolaj Kopernikus, Troels Lyby og Bjarne Henriksen.

'Let's Get Lost' modtog året efter både Bodil-og Robert-priser for bedste film og bedste kvindelige hovedrolle (Sidse Babett Knudsen).

Sidste Babett havde også hovedrollen i Elmers anden film, den romantiske komedie 'Monas Verden' (2001), der ikke helt kunne leve op til de store forventninger.

Efter eget udsagn er Elmer stærk fascineret af improvisationsteknik, hvor skuespillere, forfatter og instruktør i prøveforløbet sammen udvikler karakterer og historie. Og som det ikke var nok, blev manuskriptet til filmen
Monas Verden' delvist skrevet over internettet, hvor alle interesserede kunne komme med ideer til historien.

Jonas Elmer har også været aktiv inden for teater, blandt andet som stifter af improvisationsgruppen Impro-ensemblet.

I 1984 spillede Jonas Elmer på kontrakt for fodboldklubben 1903. Måske var det derfor hans debutspillefilm 'Let's get lost' blandt andet handler om fodbold. Da sportskarrieren lod vente på sig, søgte han ind på Filmskolen, og blev færdig som instruktør i 1995 med afgangsfilmen 'Debut'.

Elmer har instrueret en lang række afsnit af sitcomen 'Lang fra Las Vegas' (2001-2003).

Lang tid inden Elmer blev uddannet instruktør, har han optrådt som teenager haft et par mindre fillmroller i blandt andet 'Zappa' (1983) 'Rocking Silver' (1983)og 'Den kroniske uskyld' (1985).
Født
14/03-1966 Danmark
< 1 >